En rejse til Rendalen og Fiskevollen i 2004
af Erik Rytter

Gennem hele min barndom hørte jeg ofte tale om Norge og Jacob Breda Bull, Hjalmar Bull, Rendalen, Fiskevollen, Sætesdalen, Valdres og flere andre steder i Norge, hvor min far havde rejst som ung i perioden 1926-28 sammen med Bull, der var født og opvokset i Rendalen som søn af den lokale præst. Jeg hørte ofte navnene Rode og Ingeborg Wardenær, Reodor og flere andre, som jeg ikke længere husker.

Men det var så langt borte, og selv havde jeg aldrig set højere bjerge end "æ bjærre" langs kysten og til nød Himmelbjerget, der efter vestjysk målestok er højt, og hvortil skoleudflugten gik i hvert fald én gang for alle elever i skolen.

Der hang nogle malerier fra Norge i vort hjem. Det ene var stort og forestillede 'Rendalsølen' - et prægtigt fjeldlandskab i Rendalområdet, så jeg begreb, at det var store ting, man havde deroppe.

I hvert fald stod Norge og hans norske venner min far nær, og han glemte dem aldrig, men det var først efter krigen i 1950, han igen kom tilbage sammen med min mor, så han kunne vise hende sine ungdoms steder og mennesker, og det var en utrolig vellykket rejse for dem begge to. Faktisk blev det til to rejser, men den sidste var så regnfuld og fyldt med myg, at fornøjelsen blev noget mindsket.

For mig var Norge stadig et land, som jeg gerne ville se, men det blev først Japan og andre fjernere lande, før jeg endelig kom derop. Nu bor vor søn Jens der med sin norske familie, så det bliver til flere årlige rejser nordover. Norge er igen kommet tilbage i familien så at sige.

For nogle år siden besluttede min kone Bente og jeg så, at nu ville vi se Rendalen og Fiskevollen, og på tur tilbage fra Sverige kørte vi da dertil en fin sensommerdag.

I Rendalen ligger der et museum for Jacob B.Bull, og det besøgte vi straks - og så da det første spor af det vi søgte: over Bulls arbejdsplads hænger der et portræt af ham. Malet af Poul Rytter ! Den søde kustode troede, at maleren var norsk, men det fik vi rettet op på.

Vi kørte så videre mod Fiskevollen, som ligger hen ved 35 km inde i højfjeldet ved den store sø Sølensjøen. Det er langt og det er øde, men utrolig flot og efter en lille times kørsel genkender vi maleriet af Rendalsølen: der ligger de ægte 1700 meter høje toppe og ser ud, præcis som vi kendte dem fra maleriet.

Og pludselig er man så fremme ved Fiskevollen, der på en interessant måde er lukket land så at sige. Det er en samling nydelige fjeldhuse og en lille havn inden for et indhegnet område uden el og den slags nymodens ting.

Det er en fiskeplads, som i flere hundrede år har tilhørt bestemte familier nede fra dalen, givet dem som et kongeligt privilegium med eneret til at fiske derfra. Og det vogtes der fortsat temmelig nidkært over. Huse, fiskehytter og bådpladser tilhører fortsat disse familier og andre får ikke lov at eje hus eller båd inden for indhegningen.

Den toneangivende familie hedder netop Wardenær og i første del af 1900-tallet var det Reodor Wardenær, som man kaldte "Sølensjøkongen".