hænger der yderligere et maleri af en lille fjeldhytte og nogle træsnit, hvoraf det ene er en dedikeret gave fra min far.

Og her findes det fotoalbum, som indeholder fotografierne af Bull, min far, Ingeborg m.fl. Det viste sig endda, at flere af negativerne er bevaret i god stand. Jeg affotograferede de billeder, der var relevante, og vi blev lovet nye kopier af de negativer, som fandtes.

Det var en dejligt besøg, hvor der blev talt norsk og dansk på kryds og tværs om en fælles fortid, som vi først lige havde genopdaget. For begge parter kom der igen kød og blod på billederne, så at sige.

Fra gården kørte vi med Marit over på Bull-museet, som hun leder, og fik forevist endnu et portræt og et træsnit med dedikation til Bull fra min far. Portrættet er af præsten Steffens, som var præst i Øvre Rendal 1916-24. Hvorfor det er blevet malet, og hvem der har bestilt det, fortoner sig i historiens tåger, men det er tydeligvis et officielt portræt.

Som afslutning på dagens ekspedition kørte vi hjem til Marit og mødte hendes mand Jens. Venlige og gæstfrie mennesker, som bød på kaffe. Vi fik set maleriet fra USA og fik historien, som den nu er kendt. Min far var bestilt til at male billedet, men han må have taget sig et par kunstneriske friheder, for bestilleren var ikke tilfreds. Det var ikke fotografisk rigtigt.

Hvordan det siden kom til USA, ved vi ikke noget om, men nu er det i hvert fald tilbage, og den nuværende ejer er ikke utilfreds. Skulle det blive til salg igen, så kender jeg en køber…

Sidst på eftermiddagen tog vi igen ruten op over højfjeldet 'hjem' til 'Grøndalshytten', hvor vi fordøjede dagens indtryk. Vi nåede ikke at mødes med vore norske venner igen denne gang, men kontakten vil blive holdt.

Hvad var så det historiske resultat af ekspeditionen ?

Vi fik dokumentation for de tidspunkter, hvor min far har været på Fiskevollen i 1926, 1928 og 1950. Vi fik fotodokumentation fra de tidlige ophold og vi fik set værker, som stadig hører hjemme i Rendalen. Vi fik kontakt med vor egen og en yngre generation af de mennesker, som var min fars venner, og med folk som kendte til hans virke på stedet.

Interessant er det, at der kun hænger et enkelt maleri af Poul Rytter på museum. Nemlig portrættet af Jacob Breda Bull på Bull-museet i Øvre Rendal. Til gengæld glædes mange mennesker ved hans værker i deres hjem, og det ville passe ham rigtigt godt, hvis han kunne se det.