Silkeborg Papirfabrik blev anlagt i 1844, og Silkeborg by var en realitet i 1846. Fabrik og by er vokset op sammen. På Torvet står papirfabrikant Michael Drewsens prangende statue med inskriptionen:

"Michael Drewsen, Silkeborg Bys Grundlægger 1844. Født 15. Octbr. 1804. Erkiendtlige Medborgere reiste dette Minde 1892. Død 25. Febr. 1874".

Papirfabrikken lå på den østlige side af Gudenåen. Nybyggerbyen på den vestlige side af åen.

Firmaet Drewsen & Sønner på Strandmøllen nord for København udbyggede sin position inden for den tidlige danske papirindustri i 1844 ved at etablere Silkeborg Papirfabrik. Silkeborg var dengang et øde, smukt og tyndt befolket område med en gammel Silkeborg Hovedgård, en vandmølle og nogle småhuse. Det var nu ikke på grund af den smukke natur, at familien Drewsen søgte til Silkeborg. Familien Drewsen valgte Silkeborg på grund af Gudenåens vandmængde og vandkraft.

Firmaet hed Drewsen og Sønner – Drewsen var faderen, I.C. Drewsen, og sønnerne var Christian og Michael Drewsen. Drewsen & Sønner fik retten til at anlægge en stor papirfabrik samtidig med, at statsmagten planlagde en handelsplads i det øde Midtjylland. Fabrikken og handelspladsen skulle skabe civilisation og økonomisk fremgang i det mørke Jylland.

Familien Drewsen sendte den yngste søn, Michael Drewsen, til Silkeborg for at forestå opførelsen af den tip-top-moderne papirfabrik i foråret 1844. Det var et gigantisk industriprojekt efter datidens målestok. Anlæggelse af ét af Danmarks største industrianlæg midt i en udørken var forbundet med mange problemer. Michael Drewsen måtte eksempelvis bygge arbejderboliger, etablere nyt teglværk, pilotere i den sumpede grund, sørge for brændsel osv. Michael Drewsen skabte et helt fabrikssamfund på stedet. Nytårsdag 1845 blev det første ark papir produceret. Firmaet udbyggede i 1847-48 Silkeborg Papirfabrik med endnu en papirmaskine, som kom fra Strandmøllen. Silkeborg Papirfabrik var herefter landets største papirindustrielle kompleks.

Michael Drewsen var firmaets repræsentant i Silkeborg og daglig leder af virksomheden. Han var en rastløs og energisk mand, der elskede at eksperimentere og skabe noget. Silkeborg Papirfabrik fik hurtigt ry for at producere godt papir og være initiativtager til ny teknologi. En af den unge fabriks store opfindelser var udviklingen af verdens første "kalander" til at glitte papiret i ruller.

Brødrene Christian og Michael Drewsen gik hver til sit i 1866, og Michael Drewsen fortsatte i Silkeborg som "Drewsen & Søn", idet sønnen Christian Drewsen kom med i firmaet. De solgte imidlertid allerede i 1870 Silkeborg Papirfabrik til cand. pharm. N. Strøyberg.

N. Strøyberg havde Silkeborg Papirfabrik i perioden 1870-1889. Det var en hård og dårlig tid for dansk papirindustri – også i Silkeborg. N. Strøyberg øgede produktionen i løbet af 1870’erne og 1880’erne, men priserne var nedadgående. Konkurrencen i dansk papirindustri nødvendiggjorde sammenslutninger og koordinering. Midt i 1880’erne indgik Silkeborg Papirfabrik et samarbejde med Magle Mølle Papirfabrik ved Næstved. Men dette samarbejde var ikke tilstrækkeligt, og i 1889 samledes stort set hele den danske papirindustri i aktieselskabet De forenede Papirfabrikker (DfP).

De forenede Papirfabrikker begyndte med at nedlægge fabrikken i Silkeborg. Men Silkeborg Papirfabrik genåbnede i 1894 under stor opmærksomhed. DfP havde totalt renoveret fabrikken og installeret et helt nyt produktionsanlæg med en ny papirmaskine med henblik på at producere finpapir. Silkeborg Papirfabrik indgik nu i DfPs landsdækkende arbejdsdeling: I Silkeborg skulle de fine og fineste papirkvaliteter produceres.

Denne produktionsprofil resulterede i, at Silkeborg Papirfabrik fra 1899 blev rammen om håndgjort papir i Danmark. Den gamle papirfabrik Strandmøllen lukkede i 1899, og produktionen af det håndgjorte papir blev flyttet til Silkeborg.

Silkeborg Papirfabrik fik i 1909-1910 overdraget opgaven at producere papiret til Danmarks pengesedler. Af sikkerhedsmæssige og holdbarhedsmæssige årsager skulle papiret til pengesedlerne være på håndgjort papir. Danmarks Nationalbank stillede en række betingelser for at placere produktionen i Silkeborg. Blandt andet skulle produktionen foregå i en særskilt bygning. Papirfabrikken fik derfor opført en nye prangende fabriksbygning til formålet – Seddelfabrikken.

Silkeborg Papirfabrik blev center for håndgjort papir med produktion både i Seddelfabrikken og i "den gamle bøtte".

Silkeborg Papirfabrik kom i årene 1910-1958 til at danne rammen om den største produktion af håndgjort papir nogensinde i papirfabrikationens historie i Danmark. Produktionen af papir til de danske pengesedler på håndgjort papir svandt drastisk i 1958, og produktionen hørte helt op i 1963. Silkeborg Papirfabrik fortsatte med at producere håndgjort papir i den gamle bøtte frem til 1990.

Silkeborg Papirfabrik stod i alle årene med den opgave at levere de fineste papirkvaliteter til kunderne. Fabrikken blev udvidet i 1925 og 1934-36 med henholdsvis papirmaskine nr.2 (PM2) og nr.3 (PM3). Installering af en ny papirmaskine er næsten som at bygge en hel ny fabrik. Selve papirmaskinen er en stor og kompliceret maskine, og dertil kommer en stor forarbejdningsafdeling (med hollænder m.m.) og en stor efterbearbejdningsafdeling.

Silkeborg Papirfabriks position i den danske papirindustris arbejdsdeling betød, at fabrikken først og fremmest skulle satse på kvalitet og mindre på mængde. I takt med den internationale papirindustris udvikling har fabrikken i Silkeborg skullet forædle sine produkter, så de hele tiden var konkurrencedygtige. Silkeborg Papirfabrik var en af De forenede Papirfabrikkers mindre virksomheder, men det var ikke desto mindre her, man lærte papirhåndværket i alle dets facetter.

Silkeborg Papirfabrik var en solid og god forretning. Men det var ikke her, de store investeringer blev foretaget. Silkeborg Papirfabriks overlevelse afhang af det lokale engagement og evne til at forædle de fine og højt specialiserede papirkvaliteter. Det lykkedes overraskende godt.

Silkeborg Papirfabriks internationale kendemærke blev i 1980’erne det såkaldte "System Silkeborg International". "System Silkeborg" dækker over en speciel proces til fremstilling af forædlede sikkerhedspapirkvaliteter.

Silkeborg Papirfabrik fik også i 1980’erne en solid succes med produktion af kulørte papirkvaliteter i den såkaldte Tivoliserie.

Storas overtagelse af De forenede Papirfabrikker i 1989/90 varslede nye tider. Stora var ikke interesseret i Silkeborg Papirfabriks produktionsprofil, så man så sig om efter nye ejere. Den tyske papirkoncern Drewsen Spezialpapiere GmbH & CO.KG i Lachendorf overtog i 1993 aktiemajoriteten i Silkeborg. Hermed var kredsen sluttet tilbage til familien Drewsen. Det var imidlertid hverken på grund af de historiske eller de familiemæssige relationer, at Drewsen Spezialpapiere overtog fabrikken i Silkeborg. Det skyldtes først og fremmest ønsket om, at den samlede koncern skulle stå stærkt på det internationale marked med hensyn til specialpapir.

Silkeborg Papirfabrik havde i 1990’erne to produktionsområder: Sikkerhedspapir og grafisk papir.

System Silkeborg blev til Drewsen System Silkeborg. Fabrikkens sikkerhedspapir havde en flerstrenget sikkerhed indbygget i papiret i form af vandmærker (reliefvandmærke), ved tråde i papiret, ved sikkerhedskemikalier, specielle fibre m.m. Alt i alt en produktion af høj og konkurrencedygtig kvalitet på det internationale marked.

Blandt det grafiske papir var mærkevarekvaliteter som Individual, Champion, Micha, Monarch, Silko og Ink Jet Special.

Drewsen Spezialpapiere meddelte i april 2000, at Silkeborg Papirfabrik lukkede med udgangen af maj samme år. En epoke i Silkeborgs historie var hermed slut.

Silkeborg Papirfabrik o. 1950.

Driftsbestyrere (ledere) 1844-1996:
Michael Drewsen (ejer) 1844-1870
N. Strøyberg (ejer) 1870-1889
Jørgen Dreyer 1894-1904
Henrik Godske-Nielsen 1904-1936
Frederik Olsen 1936-1970
Hans Maglegaard Andersen 1970-1978
Finn Henrik Hansen 1978-1984
Kjeld Andersen 1985-1996