Af Keld Dalsgaard Larsen
 

Tapet i karlekammeret må gøre underværker. Tegning fra Blæksprutten 1905 om bondekonens forholdsregler, før Tyendekommissionen skal på besøg: Tapet må der til. Illustration fra bogen.

Papir er i dag så naturlig en del af vor hverdag, at vi knap nok lægger mærke til, hvor allestedsnærværende dette produkt er. Hvem tænker på, at vore tapeter er af papir. Det er jo en selvfølge! Men historisk set hænger papirtapetet sammen med udbygning af papirproduktionen i 1700-tallet og i særdeleshed med papirindustriens fremmarch fra midt i 1800-tallet.

Tapet-udstilling 1895-1900. Målgruppen var i høj grad kvinderne,
som tapet-forhandlerne formodede var bestemmende med hensyn
til familiens tapet-valg.    Illustration fra bogen.                        

Tidligere brugte samfundets absolutte velhavere kostbare vægbeklædninger såsom udskårne træpaneler, gyldenlæder, bemalet silke eller vævede tæpper. De vævede tæpper blev kaldt for "tapisserier, heraf navnet tapet. Med papirindustriens fremvækst blev det muligt at producere billigere vægbeklædning til (med tiden) alle samfundsgrupper. Og trykketeknikken fulgte op med at kunne eftergøre alle de smukke kunstneriske udsmykninger på papirrullerne. Denne fascinerende historie er nu blevet udforsket, bearbejdet og udgivet af Margit Mogensen i bogen "Tapet i Danmark i 200 år. Fremstilling og anvendelse ca. 1730-1930". Udgivet af Erhvervsarkivets Forskningsfond Århus 2005. Det er en fabelagtig god bog, som indeholder langt mere end den selv lover!

Margit Mogensen (1946-2005) var cand.mag. i historie og kunsthistorie og ph.D i 1998. Hendes kunsthistoriske baggrund skinner godt igennem i bogen om tapeterne. Her er både historikerens nøgterne overblik kombineret med kunsthistorikerens glæde og begejstring for skønne frembringelser og tidernes moder. Margit Mogensen har tidligere udgivet en bog om Danmarks deltagelse i verdensudstillingerne, og denne tilgangsvinkel kommer også nærværende bog til stor nytte.

I bogens titel understreges det nationale. Og det behandles fint og grundigt. Alle de toneangivende produktionssteder gennemgås, og de mindre nævnes. Væsentlige danske tapetfabrikker som Abraham Moses Henriques og sønner, L. Fraenckel, J. L. Harboe, A.F. Dahl, C. Krügers Tapetfabrik, Bernh. Schrøder, Nielsen og Hansen og Tapetfabrikken "Fiona" følges over tid. Men Margit Mogensen lægger i hele sin beskrivelse et flot internationalt perspektiv på den nationale udvikling. Læseren får i og med læsningen nærmest en kunsthistorisk gennemgang af tapeternes stilhistorie. Ikke kun i ord - men nok så væsentlig også i utrolig flotte farveillustrationer. I titlen afgrænses perioden til ca. 1730-1930. Bogen inddrager nu også så fyldigt 1930'erne, at man lige så godt kunne have tidsfæstet det til ca. 1940. Og så indeholder bogen endog en god og nyttig oversigt over danske tapetfabrikker efter 1940.

Valsetrykmaskine fra 1860'erne beregnet til seks farver. Formodentlig meget lig den maskine, som Drewsen og Sønner købte i 1862 i Manchester til firmaets tapetfabrik på Strandmøllen, som var oprettet i 1854. Illustration fra bogen.

Margit Mogensen har skrevet en fornem bog om tapets historie i Danmark med godt udsyn til den internationale udvikling. Derudover formår hun også at anlægge et mere videnskabsmetodisk perspektiv på hele historien ved at inddrage Michael E. Porters diamantmodel. Herved søges at begribe udviklingen i sin kompleksitet. For læseren giver det blot yderligere en spændende dimension til nydelsen af denne gode bog. Margit Mogensen nåede at færdiggøre sit værk, inden hun i en alt for ung alder døde i april 2005. En stor forsker og formidler gik hermed bort.

Margit Mogensen: Tapet i Danmark i 200 år. Fremstilling og anvendelse ca. 1730-1930 (Erhvervsarkivets Forskningsfond 2005). 181 sider, rigt illustreret i farver, pris 240 kr.