PAPIRARBEJDERNES FAGLIGE ORGANISERING


Papirarbejderne organiserede sig i 1895 på landsplan og lokalt. Forbundet var et industriforbund, som organiserede alle arbejdere på papirfabrikkerne – mænd og kvinder. Forbundet blev stiftet den 8. september 1895, og det eksisterede frem til sammenlægningen med Specialarbejderforbundet i Danmark pr. 1. januar 1983.

Forbundets afdelinger gennem tiderne:
  • Ørholm (1895-1923)
  • Strandmøllen (1895-1899)
  • Dalum (30.6.1895-1982)
  • Maglemølle (30.6.1895-1982)
  • Silkeborg (8.8.1895-1982)
  • Haraldskjær (1895-1923)
  • København m.m. (1895-1982)
  • Katting (1897-1910)
  • Ravnholm (1907-1909)
  • Valby (1912-1946)
  • Roskilde (1916-1957)
  • Bruunshaab (1931-1979)
  • Holbæk (1940-1976)
  • Sundby (1935-1971)
  • Kloster-Mølle (1947-1976)
  • Fredericia (1956-1982)
  • Grenaa (1956-1982)
  • Holeby (1961-1982)
  • Assens (1963-1978)
  • Skjern (1967-1982)

    • De enkelte papirindustrielle virksomheder var udgangspunktet for de enkelte fagforeninger i industriforbundet.

    Forbundets formænd gennem tiderne:
  • Carl Nielsen (1973-1981)(Dalum)
  • Arthur Brink (1981-1982) (Grenaa)
  • Palle Andersen (1982) (Dalum) nem tiderne:
  • L. P. Jensen (1895-1901, 1906-1917) (Ørholm)
  • Søren Crhistoffersen (1901-1906) (Maglemølle)
  • Martin Olsen (1917-1926) (Maglemølle)
  • Magnus Elling (1926-1953) (Silkeborg)
  • Jørgen Jørgensen (1953-1973) (Maglemølle)
  • Carl Nielsen (1973-1981) (Dalum)
  • Arthur Brink (1981-1982) (Grenaa)
  • Palle Andersen (1982) (Dalum)

    • På denne hjemmeside er desuden en historisk omtale af fagforeningerne i Næstved og Silkeborg.

    Henvisning:
    Keld Dalsgaard Larsen: Dansk papirindustri 1829-1999 (Silkeborg Museum 2000)

     

    PAPIRARBEJDERNES FAGFORENING I NÆSTVED

    Papirarbejderne i Danmark blev organiseret i 1895. Den store fælles arbejdsgiver var De forenede Papirfabrikker, og de enkelte fagforeninger udsprang af de respektive papirfabrikker rundt om i Danmark. Papirarbejdernes fagforening i Næstved blev stiftet den 30. juni 1895. Den første formand var Rasmus Christensen (Elvang).

    Fagforeningens formænd:
    Der var utrolig stor udskiftning på formandsposten i årene frem til 1923. Normalt sad formanden kun 1-2 år på posten, så blev han afløst.

    Formændene frem til 1923 var: Rasmus Elvang, P. Larsen, Rasmus Elvang, Chr. Petersen, P. Pedersen, Chr. Larsen, Niels Jensen, Ludvig Rasmussen, Daniel Jensen, Ludv. Rasmussen, Lars Larsen, Hans Larsen, J. P. Jørgensen, H. P. Jensen, Otto Verup, Martin Olsen, Gustav Mortensen, Martin Jacobsen, Gustav Mortensen, P. Jensen (Brendorp) og igen i 1923 Otto Verup.

    Otto Verup er den første formand, som bliver flere år på posten, nemlig i årene 1923-1934. Herefter følger: Chr. Jensen Toft (1934-1937), Brendorp (1937-1942), Jørgen Jørgensen (1942-1953), B. Zinkbæk, Aksel Petersen, Hans Chr. Olsen (1951-1979) og Svend Antonsen (1979-1982).

    To gange er forbundsformændene hentet i Næstved: Martin Olsen (1917-1926) og Jørgen Jørgensen (1953-1973).

    Medlemstal
    Papirarbejdernes Forbund var et industriforbund, som organiserede alle på fabrikken, såvel mænd som kvinder.

  • 1897: 83 medlemmer
  • 1907: 292 medlemmer (225 mænd, 67 kvinder)
  • 1916: 412 medlemmer
  • 1926: 603 medlemmer (470 mænd, 133 kvinder)
  • 1936: 631 medlemmer (470 mænd, 161 kvinder)
  • 1945: 660 medlemmer (528 mænd, 132 kvinder)
    		•

    I 1960’erne var medlemstallet oppe på ca. 1100. Med udgangen af 1970 var antallet af arbejdere på Magle Mølle Papirfabrik lidt under 600. Papirarbejdernes antal i Næstved var herefter for nedadgående.

    Ind i SID i 1982/83
    Papirarbejdernes faglige organisation valgte med udgangen af 1982 at blive en del af Specialarbejderforbundet i Danmark, SID. En beslutning afdelingen i Næstved var en stærk medvirkende årsag til.

    Ejendommen Nøddehaven
    Fagforeningen i Næstved erhvervede i 1955 ejendommen Nøddehaven med 23 lejligheder, som man fortrinsvis udlejede til gamle papirarbejdere.

     

    Kilder:
    Papirindustriarbejdernes Forbund. Afdeling Magle Mølle. 50 aars jubilæum 1895 – 30. juni – 1945 (Jubilæumshæfte 1945).

    Aktuelt 27. juni 1970. Artikel i anledning af afdelingens 75 års jubilæum.

    PAPIRARBEJDERNES FAGFORENING I SILKEBORG

    Papirarbejdernes fagforening i Silkeborg blev stiftet den 10. august 1895. Papirarbejderne organiserede sig dette år både lokalt og på landsplan for at stå bedre over for deres fælles arbejdsgiver: De forenede Papirfabrikker.

    Jens Jensen var den første formand i Silkeborg. Den nystiftede fagforening sygnede hen i 1896-97 som følge af en større arbejdsnedlæggelse i 1896. Men herefter genvandt fagforeningen sin styrke og fungerede som selvstændig afdeling frem til udgangen af 1982, hvor alle papirarbejdere overgik til Specialarbejderforbundet i Danmark (SID).

    Der var ingen rift om formandshvervet i fagforeningen. Ofte skulle kandidater presses til at påtage sig posten. Blandt de første formænd kan nævnes Jens Jensen, Chr. Christensen, Martinus Jensen (Bomholt), M. Roed, Søren Sørensen, R.S. Petersen, Jens P. Pedersen, Christian Hansen og Magnus Petersen (Elling). Heldigvis var der mere stabilitet på kassererposten, som A. Christiansen bestred under mange skiftende formænd i perioden o.1901-1916. Magnus Elling skabte for første gang lidt stabilitet på formandsposten, idet han var formand i perioden 1918-1926. Herefter overtog han posten som forretningsfører i forbundet. Ole Sørensen overtog det lokale formandshverv.

    Generalforsamlinger og medlemsmøder foregik om søndagen. I mange år på cafe Remstrup og siden på Sønderport. Papirarbejdernes interesse var ikke altid overvældende. M. Roed skrev følgende harmdirrende indlæg om dette forhold i 1903:

    "Der har i juli kvartal været indvarslet til medlemsmøder to gange…. Medlemmerne glimrede begge gange ved deres fraværelse. … Det er dog sikkert ikke ved at udvise slig ligegyldighed, at arbejderne skal søge deres interesser fremmet".

    Interessen for møderne steg mærkbart, når der var optræk til ballade.

    Karl Kjær var formand i perioden 1927-1937. Oskar Bidstrup og Jens Chr. Schou tog en tørn frem til generalforsamlingen i oktober 1945, hvor Willy Christiansen blev valgt.

    Willy Christiansen var den lokale fagforenings formand i perioden 1945-1979, og han blev en institution på fabrikken og i fagforeningen. Da Willy Christiansen trak sig tilbage, overtog Villy Donati posten frem til udgangen af 1982.

    På kassererposten var der stabilitet med kasserere som Edv. Dahlgaard og Holger Jensen.

    Forholdet mellem ledelse og arbejdere var generelt godt. Fabrikschef Frederik Olsen var tilknyttet Silkeborg Papirfabrik i årene 1925-1970, og han kunne kun nævne to eksempler på spontane og ulovlige arbejdsnedlæggelser i hele denne periode, nemlig i 1934 i en protest mod ansættelse af en skruebrækker fra Esbjerg og i 1948 i forbindelse med en lønforhøjelse til nogle maskinførere.

    Papirarbejderne var frem til 1960’erne kendt for en stabil løn hele året rundt. Det var et stort gode, da mange andre faggrupper gik ledige i vintermånederne. Men fra 1960’erne blegnede denne fordel, og papirarbejderne kom til at fremstå som en faggruppe, der lønmæssigt haltede noget efter. Med de mere ustabile forhold efter 1970 oplevede Silkeborg Papirfabrik flere ulovlige strejker, end Frederik Olsen havde været vidne til i sine 45 år på fabrikken.

     

     

    Henvisning:
    Keld Dalsgaard Larsen: Papirarbejdernes historie i Silkeborg 1844-1982 (1983).