Teksten er skrevet af Hjalmar Bull, søn af den norske forfatter Jacob B. Bull.

Poul Rytter var fra første færd af Faderen bestemt til at være Violinist, men Violinen og Poul Rytter blev aldrig gode Venner. Langt mere end at klimpre paa Violinen, holdt Poul Rytter af at snitte "sjove" Figurer ud af et Stykke Træ, tegne, klatte lidt med Farver osv. - Resultatet blev, at Poul Rytter opgav Violinstudiet og blev sat i Malerlære for, som det hedder, at have et Haandværk at falde tilbage paa, hvis Malertalentet ikke viste sig at være stort nok.

Nu begyndte en slidsom Tid med regelmæssigt Arbejde med Trækvogn og Malerpotter. Rytter lærte sit Arbejde fra Grunden af, og lærte det godt. Han opdagede dog snart, at dette ikke gav ham nogen Tilfredsstillelse, ligesom hele hans Fantasis formende Trang laa brak. Med den Stejlhed og Energi, der præger Rytters Kunstnerfysiognomi, bryder han ogsaa denne Gang af og gaar over i et nyt Erhverv. Han smider den store Kost, søger og bliver optaget paa Akademiet, hvor hans Lærere bliver Julius Paulsen og Viggo Johansen. Fra nu af er Vejen klar. Akademilivet og den frugtbringende Omgang med Kammeraterne optager ham helt. Efter endt Akademiuddannelse begynder saa Poul Rytter sin kunstneriske Løbebane med, som Kammeraterne, at sende sine Værker ind til Bedømmelse af den strenge Censur ved de aarlig tilbagevendende Kunstudstillinger. I 1916 lykkes det ham at besejre Censuren, og han bliver fra nu af Medlem af Kunstnernes Efteraarsudstilling, hvor han udstiller i 1916-18-20-29-33-35. Omtrent samtidig (i 1919) indsender han og bliver antaget paa Charlottenborg, hvor han til 1939 har udstillet baade paa Foraars- og Efteraarsudstillingen som Grafiker, Maler og Billedhugger.

Det vilde føre for vidt at gaa nærmere ind paa Poul Rytters samlede og righoldige Produktion. Det er ogsaa for tidligt, medens Kunstneren endnu staar i sin fulde Produktionskraft, at tage denne op til Vurdering. Hvad der imidlertid er denne flygtige Skitses Hensigt er, at give en let Orientering over det Felt af Poul Rytters kunstneriske Indsats, hvor han allerede staar anerkendt som den betydelige Kunstner han er - Grafiken.

Som Grafiker er Poul Rytter allerede kendt langt ud over Landets Grænser. Inden han er fyldt 30 Aar har han udstillet i London, Amsterdam og U.S.A. Senere i Oslo, Helsingfors og Stockholm.

1923 sælger han flere Træsnit til British Museum, London. Samme Aar bliver han ligeledes fyldigt repræsenteret i Victoria and Albert Museum, London. De solgte Træsnit er: Marabustorke - Papegøjer -Gammelt Træ - Trægruppe - Brilleugle - Hvilende Marabustork. I 1926 køber endvidere Metropolitan Museum, New York et lignende Antal af hans Værker.

Disse Salg giver ham et vældigt Skub fremad. Den udenlandske Kunstpresse begynder at interessere sig for hans Produktion. I 1923 reproducerer det engelske Kunstblad The Studio hans Træsnit, og samme Aar figurer han i et Værk om Verdens bedste Grafik udgivet i London. Den hjemlige Anerkendelse udebliver da heller ikke. I 1928 købes hans Træsnit af Selskabet for Grafisk Kunst, København. Han faar Akademiets Rejsestipendium og tager til Paris. Hjemkommen udstiller han paa Den Internationale Grafikudstilling i København, Aarhushallen osv. Med Tiden er han desuden blevet medlem af Kunstnerforbundet, Foreningen af 18. November, Grafisk Kunstnersamfund, Kunstnersamfundets Malersektions Charlottenborg Malere.

Det er karakteristisk at Arbejdet med Træsnittet, denne ejendommelige Kunstart, hvis Resultat - det saakaldte Træsnit - i sig formentlig forener tre Kunstarter: Tegning, Skulptur og Bogtryk - efterhaanden bliver Poul Rytters fornemste Forum. Mellem ham, Kniven og Træet, fortæller han, bestaar der ligesom en mystisk Forbindelse, en dyb Kærlighed, som om han i foregaaende Reinkarnationer havde været primitiv Billedskærer. - Alt falder ham saa let og naturligt, at der ingen Problemer er. Jeg har selv set ham udarbejde ret store Træfigurer kun med Pennekniv og Mejsel, og uden Skitse af nogen Art gik han direkte løs paa Træklodsen. Det var vidunderligt. Saa har vi den store Kærlighed og Interesse for de Dyr, han fremstiller. Han "tegner" dem ikke af, han direkte oplever dem med hele deres lodne Dyresjæl og Krop. Hans Form er enkel, paagaaende, primitiv og stærk. Naar han afbilder en Ugle, saa er det ikke den i Øjeblikket tilfældigt siddende Ugle, der bliver Resultatet, langt mere alle Tiders og Uglegenerationers Ugle, med Urinstinktet - Rovdriften - lysende ud af det rolige, erfaringstunge Blik og karakteriseret i hver en Flade, hver en Linie.-

For de, der ikke kender Poul Rytters Dyretræsnit, vil denne Mappe blive en stor Oplevelse, og de, som allerede tidligere har oplevet dem, vil sikkerlig paany begejstres, ligegyldigt om Træsnittene forestiller Ugler, Kakaduer, Papegøjer eller Katte, thi paa dette Felt er Poul Rytter Mester, og for en Mester maa man bøje sig.

Poul Rytter er nu 47 Aar og har en stor Produktion at se tilbage paa. Naar derfor Lærer ved Fagskolen for Boghaandværk, Hr. Henry Thejls og Chr. Sørensens Stentrykkeri i Aar udgiver denne Mappe, saa er det ikke alene en meget fortjenstfuld Handling; men et berettiget Krav er herved sket Fyldest.