Adskillige mennesker i det vestjyske område husker stadig maleren, grafikeren og billedhuggeren Poul Rytter, der fra sidst i 1920'erne til sin død i 1965 boede i Husby.

Den 20. september 1995 er det 100 år siden, han blev født i København.

Poul Rytter var en usædvanligt begavet kunstner, der allerede i sine unge år vandt international anerkendelse for især sine udtryksfulde træsnit, hvoraf både British Museum og Victoria and Albert Museum i London samt Metropolitan Museum i New-York købte nogle eksemplarer.

Han blev født af jyske forældre, hans mor var af Merrild-slægten fra Vildbjerg og hans far af Rytter-slægten fra Djursland, og han havde to brødre, som begge blev anerkendte musikere, Max Rytter solist på klaver og Erik Rytter solist på cello.

Poul Rytter fandt ikke rigtigt melodien på violinen, men til gengæld havde han udprægede evner for det billedkunstneriske. Hans forældre forlangte imidlertid, at han skulle kunne et 'rigtigt'håndværk, så han gennemførte en lærlingeuddannelse som 'rigtig' maler, før han kom på Akademiet i København, hvor han fik sin kunstneriske basisuddannelse.

Senere fik han et kunstnerlegat til et ophold i Frankrig.

Han følte sig meget tiltrukket af den frie natur, sådan som den findes i de norske fjelde, og som den da også fandtes i Vestjylland, hvor han følte sig så 'hjemme' på Husby-egnen, at han byggede 'Glarbjerg' og tilbragte resten af sit liv i Husby. Han giftede sig med Magny, datter af afdøde malermester P.N.Petersen, Ulfborg. Hun var kunstvæverske og bor stadig på Ryttergården i Husby.

I de dage var det ikke så nemt for en københavner at blive accepteret af vestjyderne, men Poul Rytter havde sit venlige og imødekommende væsen med sig, og inden længe var han ven med de fleste på egnen, og han fandt blandt dem mange, som han malede fortræffelige karakterportrætter af, f.eks. Karen-Marie og 'Wolle Pæsen'. Kaj Munk portræterede han også.

Portrætter var en af Poul Rytters meget stærke sider, og han har malet mange bestilte portrætter af alt fra københavnske direktører og til vestjyske venner. Det er også blevet til adskillige fortrinlige kultegnede portrætter.

Han begrænsede sig dog ikke kun til at male og tegne, men hans talent rakte også i fuldt mål til træskærearbejder, hvor han har udført portrætbuster af høj kvalitet, men især var kendt for sine 'negerpiger'.

Ind imellem udførte han også arkitektopgaver i forbindelse med restaurering af bygninger eller nybygninger.

Hans talent strakte sig over hele spektret af billedkunst, som han mestrede kvalificeret. Da det blev moderne at male abstrakt kunst, sagde han i sjov, at det kunne han da også nemt klare, og det kom der nogle dejlige abstrakte billeder ud af. I hans sidste år beskæftigede han sig tillige med pastelkridt, hvilket der også kom mange fine billeder ud af.

I adskillige år fik han årligt optaget malerier på Charlottenborgs kunstudstilling for censurerede billeder, og han udstillede tillige på 'Den Frie' og Kunstnernes Efterårsudstilling i København. Både hans træsnit og træskulpturer har været repræsenteret på Charlottenborg.

Poul Rytter var et venligt og indsigtsfuldt menneske, der ikke havde ambitioner om at blive berømt, men hans indstilling var, at alle mennesker bør have mulighed for at have god kunst i deres hjem, så derfor måtte god kunst ikke være uoverkommelig dyr. Denne grundindstilling levede han selv op til, og hans malerier hænger derfor fortsat i mange, ikke mindst jyske, hjem.

Da den store byggebølge kom i 1950'erne, og de mange sognegårde og centralskoler blev bygget, samarbejdede han med arkitekt Preben Hempel om at gøre disse steder til gode steder at opholde sig ved rigtigt farvevalg og adskillige store vægudsmykninger.

Det blev til mange og langvarige ophold uden for hjemmet, når han skulle udsmykke skoler på Ålborgkanten eller i Sønderjylland, men især i Vestjylland og på Mors satte han sine spor.

Rigtigt mange af nutidens vestjyder har gået i skoler, hvor Poul Rytter har sat sit venlige præg, som selv kunstkenderen Broby Johansen havde øje for og har omtalt i sine bøger.

Under krigen deltog han sammen med sin hustru aktivt i modstandsbevægelsen og måtte gå under jorden i 1944. Efter krigen var han blandt initiativtagerne til hjemmeværnsforeningerne, og han blev den første udnævnte kompagnichef i hjemmeværnskompagni 2118, Husby.

Nogle år efter krigen købte han og hans hustru Husby gamle skole, især på hendes stærke opfordring og støtte. Sammen resturerede de stedet, som i dag er blevet til Ryttergården i Husby, hvor Magny Rytter fortsat bor. Da han døde i januar 1965 afspejlede nekrologer i den lokale presse tabet af en markant og elsket skikkelse, men især Knud Larsens smukke mindedigt er værd at erindre.

Ulykkeligvis nedbrændte Ryttegården til grunden i 1976, og næsten 150 af Poul Rytters bedste arbejder gik tabt for stedse sammen med de gennem tiden samlede gamle møbler og andre kulturværdier.

Som Ryttergården står i dag er den udelukkende Magny Rytters værk, men der er i tiden efter branden blevet samlet så mange af Poul Rytters andre værker, at folk, der ikke så ofte kom på Ryttergården, næppe bemærker, at det er den totalt genopbyggede og ikke den originale Ryttergård.